Er du på udkig efter spisesteder i Viborg, bør du tage et kig forbi Nytorv 11. Restauranten er gastro og bar, og siden 2017 er der blevet serveret god mad, vin, øl og kaffe. Hvis du ønsker at besøge et sted med højt til loftet og hjerterum, er det Nytorv 11 i Viborg, du skal vælge.
Hyggelige rammer
I centrum af Viborg finder du små, hyggelige gader fyldt med tøj-, sko- og smykkebutikker bare for at nævne et fåtal. Derudover pryder caféer og restauranter bybilledet, der fulender hyggen. Bor du i Viborg, eller overvejer du at besøge byen, skal du helt sikkert tage et smut forbi Nytorv 11. Restauranten ligger på Nytorv, der er centret for det gamle Viborg, og når du kommer ind, bliver du mødt af et sted fyldt med hjerterum. Nytorv 11 er både gastro og bar, så du kan både nyde en god middag og gå på opdagelse i de forskellige vine og drinks.
Passion for glade gæster
Nytorv 11 er en restaurant med plads til alle, og det ses på menukortet, der blandt andet består af burger, lasagne, salater og coq au vin. Der er også tænkt på børnene, så du roligt kan tage de små med, så de kan nyde én af børnemenuerne. Restauranten summer af liv, hvorfor det også er et oplagt sted at dele det lækre frokostbræt til minimum to personer, eller du kan forkæle dig selv og én, du holder af med tapas brunch. Afslut en hyggelig aften med drinks, eller tag forbi til en festlig aften, hvor DJ’en spiller op til dans. Nytorv 11 sætter rammerne for et godt måltid, og du bliver omringet af god stemning.